30 år med Vizsla - korthåret, langhåret og ruhåret

Min søn er lige blevet 30, og i den forbindelse kom jeg til at tænke på, at nu havde jeg haft Vizsla med forskellige hårlag i 30 år. Her den anden dag skrev Lies fra Holland så, at det var 40 år siden i år at Ruhåret Vizsla blev godkendt i FCI. Så skulle jeg lige se, hvornår de korthårede var godkendt i FCI og det var de i 1936, så det er 70 år siden. Nu vil jeg fortælle hvordan det gik til, at det blev Vizsla der blev min hunderace, selvom jeg både har haft en Cocker og dyrket hundevædeløb og udstilling med Wippet. Omkring 1968-69 kom jeg meget på hundeudstilling rundt i Europa. I november var vi til den store udstilling i Amsterdam, der så jeg vizslaerne for første gang og så var jeg solgt, og sagde at fik jeg brug for en jagthund, så skulle det være en vizsla. I 1972 blev jeg gift med Kurt og han var jæger, så jeg begyndte at se om der skulle komme nogle vizslaer til salg herhjemme. I februar 1976 så jeg at en Ingemann Nilsen havde Vizsla hvalpe, og der hentede vi den første Vizsla. Moderen Anita stammede fra Bornholm og faderen var Erik Bendesen`s Etzel von Bahlen Hendes navn på stamtavlen var Bellavos Anna-Gilda, til daglig fik hun navnet Freja og opnåede at blive unghundeverdensvinder i Herning 1977 - første gang der var verdensvinderudstilling i Danmark. Vi fik gjort hende skudræd, så der blev ikke meget jagthund ud af hende, men en dejlig familiehund som vi havde glæde af i 11 år. I 1978 fik jeg kontakt til Erik Bendsen, han havde en hanhvalp på 5 måneder til salg, så vi tog turen til Lolland og besøgte Erik Bendsen og tog Pinter med hjem. I ham fik en dejlig jagthund og familiehund. Jeg havde dresseret Pinter og fik jagttegn samme år, til daglig var han da også min hund, men havde Kurt gevær med, var der kun ham der duede. I 1987, da vi ikke havde Freja mere, ville jeg have min egen Vizsla. Pludselig så jeg en annonce for vizsla hvalpe i avisen, og da det var her på Fyn og afstamningen passede mig, selv om det var to gange Hennes of Toy Tovn, kørte vi til Dærup og valgte en. Nå, det var nu Siva der valgte os, men det fortrød vi aldrig, hun blev en rigtig dejlig jagthund. I 1990 fik hun et kuld hvalpe som var langhåret, jeg var godt klar over at hanhunden måske bar genet til langhåret, men regnede ikke med at Siva gjorde. Der kom 5 stk og 4 fandt vi gode hjem til, den sidste blev her og hans navn var Tarzan. Han blev kastreret og blev en fortræffelig jagthund i det korte liv, han fik. Han blev desværre kun 5 år, så fik han dårligt hjerte og tog til de evige jagtmarker. Så skulle vi have ny hund igen, og min mand begyndte at tale om en ruhåret hønsehund, men da havde jeg mødt en af de få ruhåret vizslaer, der var her i landet, blev vi enige om at prøve sådan en. Jeg så så et katalog fra verdensudstillingen i Bern, hvor Nathalie fra Frankrig havde op til flere ruhåret vizslaer med, som var i brugshundeklassen, så sendte jeg hende et brev på engelsk for at høre om jeg kunne købe en og det kunne jeg. Men for at komme betragtning skulle jeg når tæven var parret sende et depositum på 1000fr det gjorde jeg så i marts 1996 i maj fik jeg checken tilbage hun fik ingen hvalpe denne gang, jeg sendte så checken ned til hende igen med besked om at det var depositum på en hvalp når der kom en I august fik jeg en fax om hun havde en hanhvalp regnede med det var i orden og skrev så 6 uger senere hvornår jeg kunne hente den, men hun regnede ikke med jeg var interesseret da jeg ikke havde svaret, så han var solgt til England .sidst i oktober skrev hun igen at nu havde hun hvalpe og der var en han og jeg skyndte mig svare at det var i orden og mellem jul og nytår 1996 drog vi så til Frankrig efter Marquis. Vi var heldig at have godt vej begge veje vi kørte hjemmefra tidligt 3 juledag var fremme ved 18.00 tiden fandt et hotel og fik noget at spise kl 9 næste morgen kørte vi ud til Nathalie kom ind og fik Marquis en kop kaffe og ordnede papirerne og så hans mor og mormor, og så tog vi den lange vej hjem igen Marquis sov hele vejen og når vi holdt pause og satte ham ud for at tisse gjorde han det .I 1998 blev vi enige om at vi heller måtte bestille en tæve vi skulle jo nok vente på hende jeg fik en fax tilbage at hun havde en tævehvalp på 8uger som kunne bruges til Marquis så vi sagde ja det var lige først i september, vi havde ikke for god tid til at skulle en tur til Frankrig, men ugen efter skulle vores datter ned og arbejde på ambassaden i Bonn så vi fik det ordnet sådan at vores søn kørte til Bonn med hende og så slog de slag til Frankrig og hentede Odessa ,det gjorde de så, hun var med til at bo på hotel værelse i Bonn og sove i sengen for at tie stille, hun var også meget utilfreds med at skulle være i en flykasse på vej hjem hun larmede det bedste hun havde lært, min søn ringede hjem og sagde, mor jeg smider snart din hund ud af vinduet ,nå, jeg vidste at det kunne han ikke nænne. Jeg fik dem begge udstillet og HD fotograferet - begge med A. Marquis fik markprøve og i 2001 fik vi det første kuld hvalpe på 10. Jeg havde solgt en på forhånd og det var noget op af bakke og få dem solgt Jeg fik det på en ruhåret Vizsla web ring jeg er med i der kom jeg i kontakt med Bill Stone i USA og han købte 2 tæver. I efteråret 2005 fik jeg en mail en dame i USA, som ville vide om min Pinter (den han jeg har fra kuldet) var i familie med hendes, for de lignede hinanden meget. Det er de – han er farbror til den. For ikke så længe siden var jeg inde på en resultat side fra USA for jagtprøver og der var der 2 Ruhåret vizslaer nævnt efter den ene tæve som kom til USA. Jeg kom også i kontakt med Isabella fra Nordsjø i Sverige hun fik en tæve som var her til den var 7 mdr. hun kom og så hende inden hun bestemte sig de kom kørende den16 december efter hende. Freja blev udstationeret hos Frederikke i Odense Så var vi så heldige at Henrik og Berit ringede og spurgte om de måtte komme og se racen men de skulle ikke have nogen hvalp nu, men det syntes Bertha de skulle, hun så sig straks varm på Henrik og så var de solgt Så ringede Anne og Claus og spurgte om de måtte komme og se racen, de faldt for Rikke så hun tog til Lyngby. Så ringede der nogle som havde ledt efter en ruhåret vizsla i 10 år så længe siden var det at deres første ruhåret vizsla var død så de kom og hentede en hanhund Max bliver han kaldt så havde vi 2 hanner tilbage da de var ca 1 år kom nogle unge mennesker fra Langeland for at se racen og de ville gerne købe Mini og han flyttede til Langeland og der faldt han godt til Fra det første kuld har de 4 fået 1. præmie på udstilling og en 2. præmie, og 3 er HD fotograferet og har alle A, den i Sverige har også 1. præmie på udstilling ,2 er præmieret på markprøve i åben klasse- så det er et ok resultat. I 2003 fik Dennis Mørk et kuld på hans tæve med Pinter som far, der var 7 og de blev ret hurtig solgt. I juni mdr 2003 blev jeg ringet op af Frank Sørensen han skulle til Slovakiet og hente et kuld korthåret vizsla for at høre om jeg var interesseret i en ruhåret dernede fra. Da den samme opdrætter havde et kuld ruhårede vizsla også, det var jeg hvis den var af ordentlig familie det var den, begge hendes forælder er vyborny det betyder at de avlskåret og begge deres forælder er fri for HD, mangler bare en kan de ikke blive det ,så jeg sagde til Frank tag en med hjem hvis du selv ville have den ,så han kom hjem med Jura Istropolis Kince ,hun var ikke større end tobak for en skilling men hvad hun ikke havde i størrelse havde hun i gå på mod. Vi har mange gode oplevelser med hende, hun har været på markprøve 3 gange i unghundeklassen det er blevet til en 3 præmie og 1præmie og vizsla klubben pokal for unghund og det endda med anden føre Henrik var så flink at tage hende med til Ringkøbing da jeg var forhindret og det virkede perfekt i efteråret da vi skulle ud og prøve og få en 1 pæmie i åbenklasse kom hun i løbetid Hun har klaret sig godt på udstillinger hun har 5 CACIB og er fuld certet så nu mangler vi en 1 præmie på markprøve for at være Dansk udstillings Champion. Det blev det ikke til her i foråret vi måtte nøjes med en 3p I 2004 fik Odessa et kuld på 2 tæver, som var solgt, da de var 8 uger. Så fik Freja (hun har sin bopæl ved Frederikke i Odense) et kuld på 10 med Aratsz fra Holland, som også har fået gode hjem. Jeg har her i det nye år fået en tæve hjem fra det kuld, da ejerne desværre ikke kunne få tid til hende, men hun er heldigvis faldet godt til mellem de andre. Status over kuldet efter Aratz og Freja 3 har 1 pæmie 1 2præmie 4 er HD fotograferet 3 har A og 1 B , 2 er præmieret på markprøve i unghundeklassen 1 Sidste sommer fik Odessa sit 3. kuld, det var en hanhvalp, som blev taget med kejsersnit (bare nedtur). Nå, men han har fået et dejligt hjem i Kongens Lynby. I juli 2005 tog Henrik og Berit en tur til Holland med Bertha og fik hende parret med Ricky,( Ricky er født i Slovakiet har været solgt til USA og er bedstefar til de hvalpe efter den tæve jeg solgte til USA,og er kommet tilbage til Holland) der kom 6 hvalpe 4hanner og 2 tæver som alle har fået gode hjem.I september tog vi til Holland med Luna hun blev parret med Bartor en ungarsk hanhund han er hollansk ch Der kom 9 hvalpe, hvor jeg selv har beholdt en tæve. Dennis har haft 1. valg på en hanhvalp Da dette kuld slet ikke er i familie med de andre der er her i landet, giver det mulighed for masser af flere dejlige ruhårede vizslaer. Ja ,det var lidt om mine 30 år med Vizslaer i alle variationer. Og internettet har gjort, at man kan få hundevenner i det meste af verden, der er interesseret i den samme race som en selv.

Lies, Kennel Quodian`s, Holland og Ingeborg, Kennel von Haus Schladern, Tyskland, har været en tur i Slovakiet til udstilling i sommeren 2006, da det er 40 år siden den ruhåret vizsla blev anerkendt som race af F.C.I. Der mødte de Stefan Hrncar, der nu ejer Kennel Selle, som har været med fra begyndelsen af de ruhårede vizslaer.

INTERVIEW MED STEFAN HRNCAR

1. Hvor og hvornår mødte du vizslaracen og hvad gjorde dig interesseret i den ?

Omkring1941-42 da jeg var en lille dreng, så jeg nogle meget interessante hunde. Jeg var interesseret i deres farve, kropsbygning, karakter….for at fortælle sandheden, jeg vidste kun, de var jagthunde. Jeg kendte intet til racen, først senere, i forbindelse med jagt på agerhøns, fandt jeg ud af mere om den ungarske vizsla. Det var Mr.Ladislav Greznariks hunde. Racen interesserede mig meget på grund af dens meget gode arbejde, bløde karakter - i kort; alle deres kvaliteter og karakteristisk træk. Senere, som ung jæger – endnu ikke som cynologist eller opdrætter, fik jeg min første vizsla, Odra from Carpats. Det var i 1946.

2 Hvad kan du fortælle om Kennel Selle’s historie?

Ovenover omtalte jeg Mr.Greznarik, opdrætteren af ungarsk vizsla – det var ham som fortalte og viste mig, hvad det vil sige at være opdrætter. Udover ham, har jeg mange gode minder om mit samarbejde og venskab med Mr.Koloman Slimak. Kennel Selle var etableret af Mr.Greznarik i 1923. Efter hans død i 1971 foresatte jeg arbejdet med hans hunde i Kennel Selle, da det var hans sidste vilje. Før år 1971 havde jeg mit eget opdræt, Kennel Zo Sale, her havde jeg en tæve Kofa - hun var en datter efter Dezi (en tæve fra Mr.Greznarik). Kofa var min første Selle hund, hun fik de første hvalpe i 1968. Hun fik i alt hvalpe 4 gange -25 hvalpe.

3.Hvor mange vizsla er født på din kennel og hvad anser du den største succes ?

Jeg beholder som et bevis hver hvalp fra hver hunhund. Men her vil jeg kun fremhæve nogle få, nogen som nogle opdrætter måske stadig husker. Til at begynde med var der min Kofa, som jeg fortalte om, så GIN, MIG, PUNCSI, KÓPÉ, BLESK, PUNCSI, CIGÁN, CÉZAR, CERO, CUPA, IBIS, BELA, UTO, VAJDA, ULA, VESNA, BAGÓ, BROK, BORA (Kennel von Haus Schladern), EGON, DRAK, DAN, YORK, YDAR, VITÚZ, UFO, GAPRA, SÁVA, YKRA, LARA,TIBA, IMKA, ERON (Kennel Quodian's). Jeg har holdt øje med dem alle, de har opnået mange gode resultater.

4.Hvordan betragter du vizslaen som arbejdshund?

Jeg siger altid det er en meget rolig og blød hund, men yderst lydhøre. De er lette at håndtere, har en god opførelse, stor lærevillighed og rigtige gode på udstilling. Men den anden sandhed er at generne gør ikke den ”hele hund” - der er en vigtig rolle for ejeren, nemlig at han/hun finder deres specielle måde at samarbejde med deres vizsla på .

5.Hvor ser du forskellen mellem korthåret og ruhåret vizsla? Deres fortrin og fejl?

Vi skal ikke tale om nogle fejl i denne race, i det mindste er det ikke den rigtige indstilling at se på dem med. Der er en officiel standard på racen og vi har et meget godt system til at finde avlshundene. Disse forhold skulle lede os til et godt resultat med begge vizslaer i fremtiden, og vizslaerne fortjener det. For at være ærlig vil jeg sige, at mit hjerte tilhører den ruhåret vizsla. Jeg har altid nydt at arbejde og jage med dem, mere end med den korthåret vizsla. Ruhåret vizsla kan bedre modstå at arbejde i vand og dårligt vejr. Jeg personligt er meget ked af, at den korthåret vizsla er blevet en populær byhund. Det er ikke deres naturlige omgivelser! De hører til i naturen. Dette vil også sikkert resultere i en lavere standard og det er ikke godt for racens kvalitet.

6 Hvad vil du sige er din drøm, som ikke går i opfyldelse mht. din avl med vizsla og hvad er dine ønsker for vizslaens fremtid?

Jeg ville ønske vi havde den samme situation med vizslaerne, som den var i 1970erne, hvor vi ikke behøvede at frygte at denne fortræffelig jagt hunderace vil forsvinde. Jeg vil, så længe jeg kan, give mine bedste råd og erfaring til dem, som er interesseret i vizsla avl. Så jeg ønsker hver vizsla avler og hver lykkelige ejer af en vizsla, held og lykke og en masse glæde. Arbejdet er ikke forgæves. Jeg vil gentage, hvad jeg fortalte i starten; Lige siden jeg var en ung dreng, betragter jeg vizsla som den bedste hund. Resultatet fra mange vizslaer fra mit opdræt og deres glade ejer, kan kun bevise disse kendsgerninger.

Tak, Stefan! ekst eller HTML-kode her.