Den første gang jeg så en vizsla var i 1968 på den store november udstilling i ADen første gang jeg så en vizsla var i 1968 på den store november udstilling i Amsterdam. Jeg faldt for racen med et brag og sagde, at fik jeg nogensinde brug for en jagthund skulle det være en vizsla. På dette tidspunkt handlede mit hundeliv sig om udstilling og hundevæddeløb med Whippetmsterdam. Jeg faldt for racen med et brag og sagde, at fik jeg nogensinde brug for en jagthund skulle det være en vizsla. På dette tidspunkt handlede mit hundeliv sig om udstilling og hundevæddeløb med WhippetDen første gang jeg så en vizsla var i 1968 på den store november udstilling i Amsterdam. Jeg faldt for racen med et brag og sagde, at fik jeg nogensinde brug for en jagthund skulle det være en vizsla. På dette tidspunkt handlede mit hundeliv sig om udstilling og hundevæddeløb med Whippet.

I 1972 blev jeg gift med en jæger og i 1976 fik vi vores første vizsla, den var fra Ingeman Nielsen. Han havde kennelnavn Bellavos og var vist også ruhårsmand. Hos ham hentede vi Bellavos Anna-Gilda, kaldet Freja. Freja havde vi ikke meget glæde at til jagt, da vi fik gjort hende skudræd, men bare vi ikke havde gevær med, var hun god til at finde vildt. Hun var efter Etzel von Bahlen og Anita som stammede fra Bornholm, hun blev unghundeverdensvinder i Herning 1977 på den første verdensvinder udstilling i Danmark. Freja levede et godt liv til hun var 11 år og var en dejlig familiehund.

I august 1978 hentede vi Pinter over hos Erik Bendsen på Lolland. Han var efter Rega, Bendsens amerikanske tæve og Etzel von Bahlen. Pinter blev en rigtig dejlig jagt- og familiehund, opnåede også 1.præmie på udstilling og blev far til 2 kuld hvalpe. Ham havde vi glæde af i 12 år, selvom han brækkede benet, da han var 9 mdr og senere i livet fik fjernet en tå pga. at den havde været brækket og ikke ville gro ordentligt sammen. Pinter gik kun på jagt med min mand, Kurt, hvis han ikke var med skulle Pinter ikke på jagt. Selvom det var mig som havde dresseret den, kunne jeg ikke gå igennem med ham. Så længe jeg kunne se ham, lystrede han, men han søgte ikke - kun efter et øjebliks uopmærksomhed fra min side og så ud at finde Kurt og så begyndte hans jagt.

I sommeren 1987 købte vi Siva , hun skulle så være min jagthund. Kurt havde hende derfor aldrig med på jagt. Hun havde 1.præmie og C.A.C.I.B. og Bedst i racen. Siva var dobbelt barnebarn af Hennes of Toy Town, hun blev en meget dejlig jagt- og familie hund. I 1990 havde hun hvalpe med en af Pinters sønner, hun fik 5 hvalpe - alle langhårede, så det var lidt træls!
Jeg vidste godt nok at Pinter var bærer af langhårsgenet, da der i begge kuld efter ham havde været en enkelt langhåret. Jeg vidste også, der var en minimal risiko for at Siva kunne være bære.

Da vi selv manglede en ny jagthund igen, beholdt vi selv den ene hanhvalp, Tarzan. Han blev et højt skattet medlem af familien og en god jagthund. Han fik desværre et kort liv, i jagtsæsonen 1995 måtte vi lade ham aflive på grund af dårligt hjerte. Så måtte Kurt jo låne Siva, når han skulle på jagt alene. Siva lærte snart, at det var godt at være med Kurt, for han skød en masse og hun elskede at apportere.

Nu manglede vi igen en hund, så vi blev enige om, at denne gang skulle den være en ruhåret vizsla. Jeg gik så i gang med at finde ud af, hvor vi fik sådan en. Min veninde (kennel ejer) fik et katalog fra verdensudstillingen i Bern, og der var en fransk dame Nathalie Parent, Kennel Du Domaine Saint Hubert, som havde adskillige ruhårede vizslaer med og de fleste var i brugsklasse. Jeg skrev så et brev på engelsk foråret 1996, for at høre om det var muligt at købe en hvalp. Det kunne jeg godt, men når tæven var parret, skulle jeg sende et depositum på 1000 franc. Det gjorde jeg så, men hun fik ingen hvalpe og jeg fik min check retur. Den sendte jeg så retur til Frankrig, med besked om at så skulle jeg bare have af næste kuld!

Mellem jul og nytår 1996 var vi i Frankrig og hente hund. Vi fik en dejlig han hvalp Marquis DU Domaine Saint Hubert. I 1998 da Siva var 10, bestemte vi at vi heller måtte bestille en tævehvalp. Jeg fik så en fax retur; at hun havde en på 8 uger nu, som jeg kunne få. Denne gang kørte vores søn og datter den lange tur efter hvalp, Odessa Du Domaine Saint Hubert.

Siva måtte vi tage afsked med i sommeren 2000, hun fik en hjerneblødning, tror vi, og vi fik dyrlægen til at komme og aflive hende, men hun havde et godt og langt liv.

Sommeren 2001 fik vi et kuld hvalpe med Marquis og Odessa. Der var 10 hvalpe, 7 tæver og 3 hanner. 2 tæver er rejst til Micigan, hvor de bor hos Bill Stone. De hedder Holly og Dutch og han er meget glade ved dem. Goldi er i Nordsverrig. Nessi bor i Sønderjylland. Freja i Odense. Bertha i Årslev. Max ved Harndrup. Rikke i Lyngby. Mini på Langeland. Alle bor hos jægere. Pinter bor her hos os. Fra det første kuld har de 4 fået 1. præmie på udstilling og en 2. præmie, den i Sverige har også 1. præmie på udstilling - så det er et ok resultat.

I juni 2003 blev jeg ringet op af bekendt med korthårede vizsla, han skulle til Slovakiet og hente et kuld korthåret vizsla og ville høre om jeg var interesseret i en ruhåret dernede fra, da den samme opdrætter havde et kuld ruhårede vizsla også. Det var jeg, hvis den var af ordentlig familie - begge hendes forælder er vyborny, det betyder at de avlskåret og begge deres forælder er fri for HD, mangler bare en kan de ikke blive det. Så jeg sagde: ”tag en med hjem hvis du selv ville have den”, så han kom hjem med Jura Istropolis Kince (Luna), hun var ikke større end tobak for en skilling, men hvad hun ikke havde i størrelse, havde hun i gå på mod. Vi har mange gode oplevelser med hende, hun har været på markprøve 3 gange i unghundeklassen og det er blevet til en 3. præmie og en 1.præmie samt vizsla klubbens pokal for unghund og det endda med anden fører. I efteråret da vi skulle ud og prøve og få en 1 præmie i åbenklasse, kom hun i løbetid. Hun har klaret sig godt på udstillinger, hun har 5 CACIB og er fuld certet, så nu mangler vi en 1. præmie på markprøve for at være Dansk udstillings Champion.

I 2004 fik Odessa et kuld på 2 tæver, som var solgt, da de var 8 uger. Så fik Freja (hun har sin bopæl i Odense) et kuld på 10 med Aratsz fra Holland, som også har fået gode hjem. Jeg har her i det nye år fået en tæve hjem fra det kuld, da ejerne desværre ikke kunne få tid til hende, men hun er heldigvis faldet godt til mellem de andre. Sidste sommer fik Odessa sit 3. kuld, det var en hanhvalp, som blev taget med kejsersnit (bare nedtur). Nå, men han har fået et dejligt hjem i Kgs Lynby.

I september tog vi til Holland med Luna, hun blev parret med Bartor, en ungarsk hanhund, der er hollandsk champion. Der kom 9 hvalpe, hvor jeg selv har beholdt en tæve. Da dette kuld, slet ikke er i familie med de andre, der er her i landet, giver det mulighed for masser af flere dejlige ruhårede vizslaer.